Interaktive medier, elektroniske medier, hvor præsentationen af information afhænger af brugerens valg. Internettet med World Wide Web er det mest udbredte interaktive medie. Elektroniske opslagsværker på cd-rom eller dvd er et andet eksempel. Informationen i interaktive medier repræsenteres oftest ved både tekst, lyd og billede; se også multimedier.