Elektroanalyse, elektrokemisk analyse, fællesbetegnelse for elektrokemiske analysemetoder til bestemmelse af art og mængde af kemiske forbindelser eller grundstoffer ved hjælp af måling af en elektrisk strøm eller spænding.

Potentiometriske metoder baserer sig på måling af en spændingsforskel mellem to elektroder, hvoraf den ene ofte er specielt følsom over for det undersøgte stof — en ionselektiv elektrode. Der findes elektroder til bestemmelse af en lang række ioner og molekyler i opløsning og i luft. Mest udbredt er glaselektroden, som er selektiv over for hydrogenioner og derfor velegnet til bestemmelse af en opløsnings surhedsgrad (pH-værdi).

Ved amperometriske metoder måles elektrodestrømmen; elektrodens spænding bestemmer, hvilke stoffer der elektrolyseres. Tidligere anvendtes amperometriske metoder (polarografi og voltametri) hovedsagelig som selvstændige analysemetoder, men nu er anvendelse i kombination med væskekromatografi vigtigere. Amperometri er endvidere den mest udbredte målemetode i biosensorer, hvor et enzym benyttes til at genkende det stof (fx glukose), man vil bestemme. Med stripping-teknikker kan man måle stofkoncentrationer ned til 10-9 g pr. liter.

Coulometri, konduktometri og elektrogravimetri er andre elektrokemiske analysemetoder. Elektroanalyse kræver relativt simpelt udstyr og er velegnet til målinger på stedet; den anvendes fx i klinisk kemi til overvågning af ilt og andre vitale stoffer i blod.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig