Aske, den faste rest efter forbrænding af alt brændbart; aske fra forbrændingsanlæg, kedelfyr m.m. vil ofte indeholde uforbrændte rester af fx kulstof. Helt udbrændt aske består udelukkende af uorganiske stoffer. Askens sammensætning varierer stærkt med det brændbare materiales art, for plantematerialers vedkommende i øvrigt også med voksestedet. Asken indeholder varierende mængder af natrium, kalium, calcium, magnesium, jern og, i små koncentrationer, mange andre metaller. Metallerne er bundet som salte, dvs. carbonater, sulfater, silikater m.m.

Aske af passende sammensætning blev tidligere anvendt som udgangsmateriale ved fremstilling af uorganiske salte; specielt har der været en betydelig produktion af kaliumcarbonat (potaske) ud fra træaske og senere, i større omfang, ud fra aske fra forbrænding af bærme - et affaldsprodukt ved spritfabrikation.

Flyveaske er den aske, der findes i røgen fra fx kulkraftværker og affaldsforbrændingsanlæg. I større anlæg fjernes flyveasken ved røgrensning. En væsentlig del anvendes derefter ved cementproduktion, hvor den erstatter ler og kalk. En mindre del anvendes til jordforbedring på marker eller ved vejbygning. Resten, der er af ringere kvalitet, anvendes som fyld (ved terrænarbejder) eller deponeres på lossepladser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig