Beg, sort eller mørkebrunt restprodukt (remanens) fra destillation af tjære. De hårdeste typer er glasagtige ved almindelig temperatur, idet de ved slag går i stykker med muslet brud, men allerede ved lidt forhøjede temperaturer (50-100 °C) bliver beg blødt eller endog flydende.

Beg har tidligere haft stor betydning som tætnings- og imprægneringsmiddel, fx i træskibe, samt som bindemiddel i briketter og i lerduer. I dag er den vigtigste anvendelse som bindemiddel i anoder til elektrolytisk aluminiumproduktion.

Også destillation af jordolie kan give en begagtig masse som restprodukt. Dette kan bruges på samme måde som asfalt til vejbelægninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig