Vegetabilsk voks, plantevoks, dannes i planters overhud, hvor det indlejres eller afsættes på overfladen af kutikula, der især findes på de overjordiske dele, og beskytter mod udtørring og angreb af insekter og mikroorganismer. Overfladevoks udkrystalliserer hyppigst som små korn eller findes som tætstillede stave eller rør eller som flager. Hos visse planter er voksproduktionen så betydelig, at den især tidligere blev udnyttet kommercielt, således bl.a. fra stammen af vokspalme og mælkesaften af kotræ. Mest kendt er karnaubavoks, som fås fra Copernicia prunifera (karnaubapalme), en palme fra Sydamerika og Caribien. På bladene dannes et op til 5 mm tykt vokslag, der især tidligere fandt anvendelse ved fremstilling af lys, skocreme, bone- og imprægneringsmasse m.m. En lignende voks, kandelillavoks, fås fra stamme og grene af Euphorbia antisyphilitica, en art i slægten vortemælk fra det sydvestlige Nordamerika.
I dag har fremstilling fra råolie i vid udstrækning erstattet tidligere udnyttelse af plantevokser. En undtagelse er jojobaolie, en flydende voks, der stammer fra frøene af Simmondsia chinensis (jojoba), som er en stedsegrøn busk, hjemmehørende i tørre egne i det sydvestlige USA og i Mexico. Denne spermacetlignende voks anvendes i kosmetik samt hud- og hårprodukter, og jojoba plantes i stigende grad i ulande, bl.a. med støtte fra Danida. Fra Balanophora fungosa anvendes de voksholdige rodknolde direkte som fakler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.