Elektrolyt, stof, der ved opvarmning, smeltning og/eller opløsning kan lede den elektriske strøm. Dette er tilfældet, hvis det indeholder ioner, dvs. elektrisk ladede atomer eller grupper af atomer, som er tilstrækkelig bevægelige til at give stoffet en elektrisk ledningsevne. I faste stoffer er denne i almindelighed lav ved stuetemperatur, men ledningsevnen kan være betydelig ved høje temperaturer. Flydende faser, der indeholder ioner, såsom smelter og opløsninger, kan have en stor ledningsevne.

Faktaboks

Etymologi
Sidste led i ordet elektrolyt kommer af græsk lytos 'opløselig'.

Typiske elektrolytter er salte som fx natriumklorid, der både i smeltet tilstand og i vandig opløsning er en god leder af elektrisk strøm. Også stoffer, der først ved opløsning i vand danner ioner, som fx mange syrer, kaldes elektrolytter.

Der skelnes mellem svage elektrolytter, som kun i ringe udstrækning er spaltede (dissocierede) i ioner, eksempelvis svage syrer, og stærke elektrolytter, fx natriumklorid, der i vandig opløsning er fuldstændigt dissocierede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig