Galvanisk element, elektrokemisk celle, som omdanner kemisk energi til elektrisk energi. Et galvanisk element består af en positiv og en negativ elektrode adskilt af en elektrolyt. Traditionelle galvaniske elementer har en negativ elektrode af metal, fx zink (Zn) eller cadmium (Cd), en positiv elektrode af enten et andet metal, fx kobber (Cu), eller et metaloxid, fx brunsten (mangan(IV)oxid, MnO2), og en vandig saltopløsning som elektrolyt.
Faktaboks
- Etymologi
- Elementet er opkaldt efter den italienske læge L. Galvani.
I 1792 fremstillede Volta det første egentlige galvaniske element ved at lægge en zink- og en kobberplade på hver side af et stykke stof vædet med en saltopløsning. Volta konstruerede et batteri bestående af mange af disse elementer ved at stable dem i elektrisk serie i den såkaldte voltasøjle, der var det første brugbare batteri.
Når en metalstang nedsænkes i vand, vil positive metalioner kunne strømme fra stangen ud i vandet. Derved bliver vandet positivt og metalstangen negativt ladet. Den negative stang vil tiltrække de positive ioner, og på et tidspunkt vil strømmen af positive ioner ind i stangen blive lige så stor som strømmen ud. Størrelsen af den elektriske spænding (potentialforskel), som opstår mellem metalstangen og vandet, varierer fra metal til metal. Således bliver der en elektrisk spænding mellem to forskellige metaller, som er anbragt i en beholder med vand. Vandet gøres elektrisk ledende ved at opløse et salt i det; herved fås en elektrolyt. Nedsænkes en metalstang i en elektrolyt indeholdende metalioner, kan der udfældes positive metalioner fra opløsningen på metalstangen, hvorved stangen bliver positivt ladet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.