Chromstål, stål, hvori chrom indgår som et vigtigt legeringselement. Chromstål smeltes i specialbyggede elektroovne, der rummer op til 25 t og tillader udstøbning ved 1600-1700 °C under vakuum eller under argon-kuloxidblandinger. Chromet tilsættes som forlegeringer, der indeholder 38-76% chrom og tillige efter formålet varierende mængder af silicium (1,5-45%) og kulstof (0,1-8%).
Chrom optræder aldrig alene som legeringselement, idet de attråede egenskaber opnås ved kombinationer af mange grundstoffer. Hvis man går ud fra almindeligt, ulegeret kulstofstål, vil man opnå større indhærdningsdybde, anløbningsbestandighed og slidstyrke ved tilsætning af 0,2-2% chrom. Yderligere forbedringer med hensyn til sejhed og finkornethed opnås ved tilsætning af nikkel, molybdæn, wolfram og lidt vanadium. Der findes i øjeblikket flere hundrede legeringer; langt det meste chrom i metallurgien bruges til fremstilling af rustfrit stål.
Mens chroms betydning for værktøjs- og våbenindustrien erkendtes og udnyttedes allerede i 1800-t.s sidste tiår, varede det til 1915, før de rustfrie chromstål blev fremstillet. Den britiske industrimand Harry Brearley (1871-1948) fik i 1920 Bessemer-guldmedaljen for sine systematiske arbejder over chromstål. Han påviste, at der kræves mere end 12% chrom og ret lave kulstofindhold (< 0,3%), for at man kan opnå de optimale korrosionsegenskaber.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.