Formelenhed, i kemi et begreb, der bl.a. benyttes i forbindelse med definition af stofmængdeenheden mol. En formelenhed af en kemisk forbindelse udgøres af det antal atomer af hver slags, som formlen angiver.

For vand, H2O, der er opbygget af afgrænsede molekyler, svarer formelenheden til ét molekyle, idet begge består af to H-atomer og ét O-atom.

For et stof som natriumklorid NaCl, der er opbygget af et netværk af ioner (Na+ og Cl-), som ikke hører sammen i par, udgøres en formelenhed af et Na-atom og et Cl-atom.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig