Koncentration, mål for mængden af et stof (en komponent) i en blanding af stoffer. Der benyttes forskellige koncentrationsmål, bl.a. følgende: Massebrøk (eller vægtbrøk) er massen af det pågældende stof divideret med massen af hele blandingen. Man ganger ofte brøken med 100 og taler så om masseprocent (eller vægtprocent). Volumenbrøk er rumfanget af det rene stof divideret med rumfanget af hele blandingen, og 100 gange brøken er volumenprocenten (vol.%). Masseprocent er det mest anvendte koncentrationsmål, men volumenprocent benyttes også i flere sammenhænge, fx angives indholdet af ethanol i alkoholiske drikke altid i volumenprocent.

Faktaboks

Etymologi
Ordet koncentration er afledt af latin concentrare 'samle i ét punkt', af kon- og afledning af centrum 'midtpunkt, midte'.

Ved angivelse af meget små koncentrationer kan det være praktisk at gange masse- eller volumenbrøken med 1000, 1.000.000 eller 1.000.000.000, og man taler da om hhv. promille (‰), ppm (parts per million) og ppb (parts per billion).

Inden for kemi og beslægtede fag benyttes de specielle koncentrationsmål molbrøk, stofmængdekoncentration og molalitet. Molbrøk er stofmængden (målt i mol) af den pågældende komponent divideret med den samlede stofmængde. Stofmængdekoncentration (tidligere kaldet molaritet eller molær koncentration) er stofmængden af komponenten divideret med rumfanget af blandingen (meget ofte en vandig opløsning), og der benyttes normalt enheden mol/liter (forkortes ofte M). Molalitet er stofmængden af komponenten divideret med massen af opløsningsmidlet (ofte vand), og den foretrukne enhed er mol/kg.

Et ældre koncentrationsmål er normalitet, som fx for en syre fås ved at gange stofmængdekoncentrationen med antallet af hydrogenioner, der kan frigives pr. syremolekyle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig