Opløsning, i kemi en blanding af to eller flere komponenter, af hvilke én forekommer i dominerende mængde. Denne komponent kaldes for opløsningsmidlet (eller solventet), mens de øvrige komponenter siges at være opløste stoffer.
Sammensætningen af en opløsning angives ved et eller flere koncentrationsmål (se koncentration). Der kan ofte være tale om begrænset opløselighed af et stof i et andet stof. En opløsning, der indeholder den maksimalt opløselige mængde af det opløste stof, siges at være mættet med hensyn til dette stof, se opløselighed.
Opløsninger er normalt flydende, dvs. på væskeform, men der kan også være tale om gasformige og faste opløsninger. En opløsning skal være homogen på molekylært niveau, og da dette som regel ikke kan realiseres i faste (krystallinske) stoffer, forekommer faste opløsninger relativt sjældent. Dog kan mange metaller opløses i hinanden under dannelse af legeringer.
Såkaldte kolloide opløsninger er omtalt under kolloider.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.