Antiflogistisk teori, den form for kemisk teori, der i slutningen af 1700-t. afløste den flogistiske kemi.

Faktaboks

Etymologi
Ordet antiflogistisk kommer af græsk anti- og afledning af flogismos 'brand'.

I 1775 tilbageviste den franske kemiker Lavoisier flogistonteorien og forklarede forbrændinger som kemiske omsætninger med den komponent i atmosfærisk luft, han kaldte oxygen.

Forkastelsen af flogistonteorien betragtes ofte som den moderne kemis begyndelse, og Lavoisiers antiflogistiske teori har dermed opnået en særstilling i kemiens historie. En generel accept af teorien ses dog først omkring 1800.

Det tidligste klart antiflogistiske værk, der blev udgivet i Danmark, var A.W. Hauchs Begyndelsesgrunde til Naturlæren I-II (1794).

Se også flogiston.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig