Destillation. Illustration fra Liber de arte Distillandi de Compositis (Bogen om kunsten at destillere blandinger) af Hieronymus Brunschwig, Strasbourg 1507. Tegningen viser anlæg til destillation af aqua vitae (brændevin). Fremstilling af alkohol kendes fra ca. 1100-t., men først fra midten af 1400-t. blev brændevin fremstillet til nydelsesbrug.

.

Destillation. Simpel destillation i et laboratorium. Væsken koges i en konisk glaskolbe; varmekilden er en bunsenbrænder. Dampen stiger op i kondensatoren, svaleren, hvori den køles af en rørspiral. De to slanger til højre tilfører og bortleder kølevand. Destillatet samles i flasken.

.

Destillation, adskillelse af to eller flere flygtige stoffer ved kogning. Destillation har været kendt i mange hundrede år og har været benyttet til fremstilling af stærke drikke ud fra vin, øl o.l. samt til fremstilling af parfumer. I nyere tid er destillation blevet en af de vigtigste processer i den kemiske industri. Det mest fremtrædende område er fremstilling af gas, benzin, dieselolie osv. ved destillation af jordolie.

Faktaboks

Etymologi
Ordet destillation kommer af mlat. destillatio 'neddryppen', af de- og stilla 'dråbe'.

Det eller de lettest flygtige stoffer findes i højere koncentration i dampen end i den kogende væske, mens det modsatte er tilfældet for de tungere flygtige stoffer. Dampen afkøles, så den kondenserer til en væske, destillatet. Resten af væsken kaldes remanensen.

Simpel destillation

Simpel destillation er den fundamentale form. Et karakteristisk eksempel er fremstillingen af cognac ud fra hvidvin. Vinen, som indeholder fx 12 vol.% ren alkohol, opvarmes til kogepunktet. Dampen ledes til en kondensator, en rørspiral, som ligger i et kar med koldt vand (svalerør). Her kondenserer dampen, og kondensatet opsamles. Den damp, som forlader den kogende hvidvin, vil til at begynde med afgive et destillat med ca. 65 vol.% alkohol.

Vinens alkoholindhold falder imidlertid, efterhånden som destillationen skrider frem. Der gælder, at til enhver koncentration af alkohol i den kogende væske svarer en bestemt ligevægtskoncentration i den afgående damp. Faldende væskekoncentration resulterer i faldende dampkoncentration. Når stort set al alkohol er destilleret af, vil det samlede destillat indeholde ca. 27 vol.% alkohol.

For at opnå den styrke, ca. 60 vol.%, som destillatet skal have, før fadlagringen begynder, må destillationen gentages, denne gang med det første destillat som råstof. Disse forhold illustrerer destillationsprocessens fundamentale problem, nemlig koncentrationsligevægten imellem den kogende væske og den afkogte damp. Ligevægtsforholdene, som varierer stærkt med de indgående stoffers egenskaber, begrænser den grad af adskillelse, som kan opnås ved en enkelt, simpel destillation.

Vakuumdestillation

Destillation. Destillationskolonner i et olieraffinaderi (Shell, Fredericia).

.

Vakuumdestillation er nødvendig, når de komponenter, som skal afdestilleres, har højt kogepunkt ved atmosfæretryk. De fleste organiske stoffer vil begynde at nedbrydes ved temperaturer væsentligt over 200 °C. Hvis deres normale kogepunkt ligger i dette område, må de destilleres ved nedsat tryk, således at deres kogepunkt nedsættes. Hele destillationsanlægget, fra kogeren (destillationskedlen) til kondensatoren, må således sættes under vakuum.

Vakuumdestillation bruges i stor stil i olieindustrien, hvor jordoliens højtkogende bestanddele destilleres i vakuumkolonner ved fremstilling af fx smøreolie.

Rektificering

Rektificering, eller kolonnedestillation, giver mulighed for at opnå enhver ønsket koncentration i destillat og remanens i ét destillationsapparat og i én arbejdsgang.

Vanddampdestillation

Destillation i en kolonne, her med seks trin: fem i selve kolonnen (de fem bunde) og ét i kedlen. Den afkogte damp fra kedlen stiger op igennem kolonnen via bundenes klokker, fra hvis kanter den bobler op igennem den kogende væske, som løber hen ad bundene. Dampen møder på sin vej opad stadig stærkere væske. Denne kommer dels som tilbageløb, reflux, fra kondensatoren, dels som råvare, fødeblanding, her ca. midt i kolonnen. Væsken løber fra bund til bund ad de viste overløbsrør. Hver af kolonnebundene fungerer i realiteten som et enkelt destillationsapparat. Destillationskolonnen benyttes fx til destillation af jordolie og blev opfundet i begyndelsen af 1800-t.

.

Vanddampdestillation af parfumeolier er en meget gammel teknik, måske den første form for destillation. Den foregår ved, at råvaren, fx roser, koges med vand. Blomsternes flygtige parfumeolier har et vist, om end beskedent damptryk ved vandets kogetemperatur, 100 °C, og olierne forlader derfor destillationskedlen sammen med vanddampen. Efter kondensation af dampblandingen fås et lag af "rosenolie" udskilt oven på vandet.

Et eksempel på en moderne form for vanddampdestillation er beskrevet under desodorisering.

Ekstraktiv destillation

Ekstraktiv destillation foregår ved, at der til råvaren sættes et hjælpestof, som nedsætter flygtigheden af en af råvarens komponenter, således at den anden komponent lettere kan destilleres af. Fx kan den ellers vanskelige adskillelse af acetone og vand klares ved at tilsætte et opløseligt salt, som formindsker vandets flygtighed.

Azeotrop destillation

Azeotrop destillation er en anden metode til at gennemføre vanskelige adskillelser ved tilsætning af et hjælpestof; se azeotrop og alkohol (teknisk fremstilling).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig