fluidisering

Fluidisering, metode til etablering af effektiv kontakt imellem en strøm af gas eller væske og et lag af partikler. Strømmen føres ind nedefra, og den er så kraftig, at friktionen imellem det strømmende medium og partiklerne bærer disse. De hviler ikke mere på hinanden, men kommer i livlig bevægelse; laget af partikler fluidiseres, det bliver en fluid bed (sammenlign med fixed bed).

I den kemiske teknik benyttes fluidisering i stadig stigende grad i processer og operationer, hvor det gælder om at skabe god og jævnt fordelt kontakt imellem gas og partikler. Tørring af granulære eller pulverformige materialer og forbrænding af findelt brændsel er karakteristiske eksempler. I fluid bed-reaktorer gennemføres fx kemiske reaktioner i gasblandinger ved hjælp af katalysatorer i granulær form. Gasstrømmen fluidiserer katalysatorlaget.

Forbrænding af svovlkis (FeS₂) til svovldioxid og jernoxider kan være det første trin i fabrikationen af svovlsyre. Forbrændingen kan foregå ved, at svovlkis fluidiseres med forbrændingsluften. Mange af fluid bed-princippets fordele træder her tydeligt frem: De tunge, kompakte korn af svovlkis synker til bunds i partikellaget. Asken (jernoxider) er mindre kompakt og samler sig fortrinsvis i lagets øverste del, hvorfra den udtages igennem et sideafløb. Det er her væsentligt, at asken er fluidiseret og derfor opfører sig som en væske. I partikellaget udvikles en betydelig forbrændingsvarme, som kan føre til smeltning af asken og dermed slaggedannelse. Temperaturen kan imidlertid reguleres med en indlagt kølespiral, idet man får en god varmeovergang imellem partikler og køleflade. Dette ville ikke kunne lade sig gøre i en fixed bed.

Fluidiseringsprocessen menes at spille en vigtig geologisk rolle i fx ignimbritisk vulkanudbrud og i dannelsen af en type kraterrør, de såkaldte kimberlitpipes.