frysetørring

Frysetørring, tørring af frosset materiale. Dettes vandindhold sublimeres bort, dvs. at det overgår direkte fra den frosne tilstand til dampform. Frysetørring benyttes især i levnedsmiddelindustrien. En grundig tørring af et levnedsmiddel standser alle nedbrydende mikrobielle processer og virker derfor konserverende. Når tørringen foregår som frysetørring, undgås mange af de almindelige tørringsprocessers uheldige bivirkninger: Man undgår denaturering, fx koagulering af proteiner, aromastoffer bevares bedre, og varen får en porøs struktur, som gør rehydreringen (udblødning i vand) lettere.

Frysetørring må nødvendigvis foregå ved lavt tryk, 0,5 til 2,0 mm Hg, og ved lav temperatur, −25 °C til −10 °C. Imidlertid kræver isens sublimation varme, som må tilføres jævnt fordelt og i et nøje styret tempo, så lokale optøninger undgås. Man benytter strålevarme eller anbringer varen på hule hylder, hvori der strømmer et passende varmemedium. Se også levnedsmiddelteknologi.

Frysetørring anvendes endvidere til konservering af arkæologiske genstande af organiske materialer (træ, læder, tekstiler, reb etc.). I organiske materialer, der har ligget længe i vand eller fugtig jord, er cellerne helt fyldt med vand og cellestrukturen meget nedbrudt; derfor er oldsagerne ikke i stand til at holde deres oprindelige form, hvis de blot tørrer ud. Dette undgås, når vandet sublimerer i frysetørringsprocessen. For at stabilisere cellestrukturen imprægneres oldsagerne med vandopløselige midler inden tørringen. Metoden er egnet til konservering af mindre oldsager; fx er de mange tusinde træfund fra Nydam Mose frysetørrede.