Glasur er overtræk af glasagtigt materiale på keramiske genstande. Et tilsvarende glaslag påført en metaloverflade kaldes en emalje. Glasering foretages for at gøre en keramisk genstand blank, vandtæt, lettere at holde ren eller for at opnå en dekorativ effekt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet glasur kommeraf tysk Glasur, af glasieren 'glasere' og -ur, af latin -ura, der betegner aktivitet eller resultat.

Glasuren sprayes på genstanden, eller genstanden dyppes i en vandig opslæmning af glasurmateriale. Som regel har genstanden været brændt eller forglødet en gang forud for denne behandling. Ved den påfølgende glasurbrænding skal glasurpulverets partikler smelte sammen til et sammenhængende tæt glasurlag, og under afkølingen skal glasurlaget trække sig sammen i takt med det underliggende keramiske materiale.

Man skelner mellem råglasur og fritteglasur. Råglasur er en blanding af bestanddele, fx kaolin, kvarts og feldspat, der bruges til porcelænsglasering; fritteglasur er en i forvejen sammensmeltet masse, afkølet og pulveriseret (se fritte). Fritteglasurer bruges til lertøj, stentøj og fajance.

Glasurer består af uorganiske oxider; vigtige komponenter er især siliciumoxid og oxiderne af natrium, kalium, calcium, magnesium, bly samt aluminium og bor. Den nøjagtige sammensætning af en glasur retter sig bl.a. efter brændingstemperaturen, der for lertøj er ca. 960 °C, for fajance ca. 1100 °C, for stentøj 1280 °C og for hårdt porcelæn 1400 °C. Jo lavere temperatur, desto mindre indhold af siliciumoxid. En porcelænsglasur kan indeholde mere end 80 vægtprocent SiO2, en lertøjsglasur mindre end 30 vægtprocent SiO2. Ofte ønskes blank, ufarvet og gennemsigtig glasur, men mat overflade eller dækkende hvid glasur kan opnås med zink-, tin- eller zirkonoxid. Farvede glasurer kan opnås med beskedne indhold af oxider af overgangsmetaller, fx jern- og kobberoxid; næsten hele farvespektret kan opnås, især ved lavere brændingstemperatur. Andre effekter opnås ved udfældning af krystaller i glasuren under afkølingen (krystalglasurer).

De fleste blyholdige glasurer kan være giftige afhængigt af sammensætning og brændingstemperatur, og de bør da ikke komme i berøring med madvarer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig