fernis

Fernis, normalt linoliefernis, dvs. linolie varmebehandlet med katalysatorer (sikkativer), som fremmer den oxidative tørring; deraf den gamle betegnelse "kogt linolie". Under varmebehandlingen forpolymeriserer olien, så tørretiden nedsættes.

Fernis er især tidligere blevet anvendt som klar lak og som bindemiddel i oliemaling. Malevarerne tørrer imidlertid langsomt (kræver op til et døgn) og er efterhånden blevet fortrængt af alkyd- og plastmalinger. Da oliebaserede malevarer kan fremstilles uden indhold af opløsningsmidler, er de dog fortsat interessante af miljømæssige årsager.

I fernis på basis af harpiks kan opløsningsmidlet være terpentin eller sprit. Genstande fra de egyptiske kulturer (1000-t. f.Kr.) dokumenterer brugen af harpiksfernis, og Plinius d.æ. (1. årh. e.Kr.) omtaler en substans (attramentum), som kan opfattes som en tonet fernis anvendt på malerier. For at beskytte overfladen eller for at give farverne dybde kan malerier ferniseres. Et nyligt udført oliemaleri lader sig dog ikke fernisere, og er maleriet korrekt opbygget, er det heller ikke nødvendigt. I 1800-t. benyttedes ofte tonede fernisser for at opnå den såkaldte galleritone.