Dieselolie, brændsel til drift af dieselmotorer. Dieselolie fremstilles af mineralolie ved blanding af destillations- og krakningsfraktioner i kogepunktsintervallet 150-370 °C (gasolier).

En vigtig egenskab ved dieselolie er dens antændelsestilbøjelighed, målt ved cetantallet; uforgrenede paraffinske carbonhydrider har høj antændelsestilbøjelighed og er særlig værdifulde som bestanddel af dieselolie. En anden vigtig faktor er svovlindholdet, som i de senere år er blevet reduceret væsentligt; det kan i dag være under 0,05%.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig