Fyringsolie, brændselsolie, gasolie, forskellige råoliefraktioner bestående af højere kulbrinter. Let fyringsolie, som i hovedsagen er det samme produkt som dieselolie, har kogepunkt i intervallet 150-370 °C; det anvendes i bl.a. villaoliefyr. Tung fyringsolie har højere kogepunkt og højere viskositet og anvendes i større fyringsanlæg i fx kraftværker og industri. Se også råolie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.