smøremidler

Smøremidler, stoffer, som nedsætter friktionen mellem bevægelige dele ved at danne et adskillende lag, en såkaldt smørefilm, mellem delene. Smøremidler findes både i flydende og fast form.

Smøremidler skal have en passende viskositet både ved den laveste og den højeste arbejdstemperatur. Det betyder, at de skal have et lavt viskositetsindeks, og at de skal være termisk og kemisk stabile ved driftsbetingelserne. En motorolie kan karakteriseres ved fx 15 W-40, hvor det første tal er et mål for viskositeten ved lav temperatur (−18 °C) — jo mindre tal, jo tyndere olie — W står for vinter, og det andet tal angiver viskositeten ved højere temperatur (100 °C).

De flydende smøremidler kan efter deres oprindelse inddeles i oliebaserede og syntetiske. De oliebaserede smøremidler fås som fraktioner efter vakuumdestillation af remanensen fra den atmosfæriske destillation af råolie (se olie (raffinering)). Fraktionerne, som er let og tung spindelolie og let og tung smøreolie, indeholder stoffer, der med tiden bliver mørke og får øget viskositet eller danner syrer eller slam. Disse uønskede stoffer fjernes ved forskellige raffineringsprocesser: med syre (koncentreret svovlsyre eller oleum), ved ekstraktion med flydende svovldioxid, fenol eller furfural, ved katalytisk brintning og vha. adsorbenter. Desuden fjernes asfalt og voks ved hhv. ekstraktion normalt med flydende propan og ved krystallisation. De således raffinerede produkter forbedres yderligere med en lang række additiver som fx antioxidanter, viskositetsindeks-forbedrere, detergenter, antiskummidler og korrosionsinhibitorer.

De syntetiske smøremidlers fremkomst skyldes, at motorer arbejder under stadig mere ekstreme betingelser, hvor de oliebaserede ikke slår til. De omfatter et vidt spektrum af kemiske forbindelser, bl.a. syntetiske hydrocarboner, polyetherolier, carboxyl- og fosforsyreestere, silikoneolier og halogenerede hydrocarboner. De syntetiske smøremidler er langt dyrere end de oliebaserede.

Smørefedt (konsistensfedt) er et fast til salveagtigt smøremiddel, der anvendes på steder, som ikke er nemme at komme til. Det skal derfor have en lang levetid, eventuelt lige så lang som lejet, der skal smøres, og det skal kunne frigive smøremiddel, dvs. olie, i lang tid, være stabilt især over for ilt, beskytte mod korrosion og kunne tåle lidt forurening. Smørefedt består som regel af mineralsk eller syntetisk olie tilsat metalsæber som fortykkende middel. De mest anvendte sæber er lithium- og calciumsæber, men der findes også smørefedt, der indeholder komplekse sæber med et indhold af fx metalacetater eller metalcarbonater, som bedre kan tåle høje temperaturer. Sæbeindholdet er på 4-20 %, og der kan være op til 5 % additiver. Smørefedt kan anvendes mellem −70 °C og +350 °C.

Blandt de faste smøremidler kan nævnes grafit og molybdændioxid.