Anders Gustaf Ekeberg, 16.1.1767-11.2.1813, svensk forfatter og kemiker, som i 1802 opdagede grundstoffet tantal. Anders Gustaf Ekeberg levede størstedelen af sit liv i Uppsala. I 1794 blev han ansat ved universitetet der og begyndte sin lærer- og forskervirksomhed i overensstemmelse med den nye antiflogistiske kemi; bl.a. skal hans bestræbelse for at skabe et nyt kemisk sprog nævnes.