Faktaboks

Edward Calvin Kendall
Født
8. marts 1886
Død
4. maj 1972

Edward Calvin Kendall, 8.3.1886-4.5.1972, amerikansk kemiker, som under hele sin løbebane indtil 1951 var tilknyttet Mayo-klinikken (se Mayo Clinic), hvor han blev leder af afdelingen for biokemi; desuden professor ved Princeton University. Han isolerede i 1935 binyrebarkhormonet kortison (opr. benævnt compound E), hvis kemiske struktur han fastslog. Han anviste en metode til halvsyntetisk fremstilling og offentliggjorde sammen med P. Hench i 1949 resultaterne af behandling af leddegigt med dette stof. Han isolerede og karakteriserede desuden adrenalin (1914), thyroxin (1915) og glutation.

Sammen med Hench og T. Reichstein modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin i 1950.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig