Faktaboks

Fritz Lipmann
Født
12. juni 1899
Død
24. juli 1986

Fritz Lipmann, 12.6.1899-24.7.1986, tysk-amerikansk biokemiker, uddannet i Tyskland som læge og kemiker. 1931-39 arbejdede Fritz Lipmann ved Carlsberg Laboratorium, hvorefter han emigrerede til USA. Han var professor ved Harvard Medical School 1949-57, herefter ved Rockefeller University.

I 1953 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin sammen med Hans Krebs. Fritz Lipmann isolerede i 1947 coenzym A og viste, at pantotensyre (del af vitamin B-komplekset) indgår i coenzym A. Fire år senere opdagede han, at eddikesyre fremkommer ved nedbrydning af mælkesyre og indgår i citronsyrecyklus ved at forbinde sig med coenzym A og danne acetylcoenzym A.

Yderligere har Fritz Lipmann og andre vist, at coenzym A er et vigtigt mellemprodukt ved metabolismen af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner og derved spiller en afgørende rolle ved overførsel af energi i levende væv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig