Faktaboks

Irving Langmuir
Født
31. januar 1881
Død
16. august 1957

Irving Langmuir, 31.1.1881-16.8.1957, amerikansk kemiker og ingeniør, som i 1932 modtog nobelprisen i kemi for undersøgelser af overfladers egenskaber. I 1901 blev han ansat ved General Electrics forskningscenter i Schenectady ved New York og forblev der i de næste 41 år. I 1911 opfandt han Langmuirfaklen, med hvilken en meget høj temperatur (6000 °C) opnås ved dannelsen af brint (H2) af hydrogenatomer (H), og i 1916 en kviksølvpumpe, der blev anvendt i udviklingen af elektronrøret. I 1915 indførte han en beskrivelse af, hvorledes fremmede atomer og molekyler hæftes på en overflade (Langmuirs adsorptions-isoterm). 1919-21 udviklede han sammen med G.N. Lewis Lewis' & Langmuirs oktetregel, som fortsat benyttes ved beskrivelse af, hvorledes atomer hænger sammen i molekyler. Irving Langmuir forskede i elektriske udladninger i gasser; det var ham, der opfandt ordet plasma.

Et kemisk tidsskrift er opkaldt efter ham, og i anerkendelse af hans talent som bjergbestiger fik et bjerg i Alaska navnet Mount Langmuir (2636 m).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig