Faktaboks

K. Barry Sharpless
Født
28. april 1941

K. Barry Sharpless er en amerikansk kemiker, professor ved Scripps Research Institute i Californien. Sammen med W. Knowles og R. Noyori fik han i 2001 nobelprisen i kemi for sin forskning i katalytisk, asymmetrisk syntese. I 2022 fik han atter nobelprisen i kemi; denne gang sammen med Morten Meldal og Carolyn Bertozzi for "udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".

Han udviklede i 1980 en metode, hvorved alkoholer og andre stoffer kan oxideres til kirale (asymmetriske) produkter. Metoden er blevet brugt bl.a. til fremstilling af betablokkere, der anvendes til behandling af blodtryksforhøjelse og visse hjertesygdomme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig