Faktaboks

Martin Heinrich Klaproth
Født
1. december 1743
Død
1. januar 1817

Martin Heinrich Klaproth, 1.12.1743-1.1.1817, tysk kemiker som 1789 opdagede grundstofferne uran og zirconium. Martin Heinrich Klaproth blev oplært i farmaci, blev apoteker og i 1810 professor i Berlin. Fra 1792 benyttede han sig som en af de første tyske kemikere af den antiflogistiske kemi.

Han foretog meget omhyggelige kvantitative undersøgelser af de stoffer, han arbejdede med, og han anses derfor for en grundlægger af den analytiske kemi. I 1799 påviste han, at potaske, som hidtil kun var kendt fra planternes verden, også kunne vindes af mineralet leucit.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig