Faktaboks

Melvin Calvin
Født
8. april 1911
Død
8. januar 1997

Melvin Calvin, 8.4.1911-8.1.1997, amerikansk biokemiker, som i 1961 modtog nobelprisen i kemi for sine bidrag til udforskning af fotosyntesen. Allerede i 1946 opklarede Calvin en række træk ved fotosyntesen, idet han benyttede dengang helt nye metoder i den analytiske kemi: kromatografi og mærkning med radioaktive isotoper.

Calvin var det meste af sin tid som aktiv forsker knyttet til University of California i Berkeley. Under 2. Verdenskrig var han en af de mange forskere, der arbejdede på fremstillingen af atombomben.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig