Faktaboks

Tadeusz Reichstein
Født
20. juli 1897
Død
1. august 1996

Tadeusz Reichstein, 20.7.1897-1.8.1996, polskfødt schweizisk kemiker, 1946-67 professor i organisk kemi ved Basels universitet. I samarbejde med H. Staudinger identificerede han smagsstofferne i kaffe, hvilket skabte grundlag for teknisk fremstilling af pulverkaffe.

Reichstein og hans medarbejdere isolerede i 1930'erne en lang række binyrebarkhormoner, herunder kortison, og påviste deres kemiske struktur, således at syntetisk fremstilling blev mulig. I 1933 påviste han, hvordan askorbinsyre (C-vitamin) kan fremstilles syntetisk.

Sammen med P. Hench og E.C. Kendall modtog han i 1950 nobelprisen i fysiologi/medicin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig