Intermetalliske forbindelser, forbindelser, der indeholder to eller flere grundstoffer, som er metaller, og, hvis der er mere end to grundstoffer, også kan være halvmetaller.

Intermetalliske forbindelser er karakteristiske ved at have veldefinerede krystalstrukturer, som adskiller sig fra de enkelte komponenters. Begrebet oxidationstrin finder ikke anvendelse på disse forbindelser, hvis sammensætning (støkiometri) kan variere over et vist interval. En velkendt intermetallisk forbindelse mellem chrom og jern har en sammensætning, der omtrent kan skrives som CrFe, men hvor chromindholdet kan variere mellem 42 vægtpct. og 48 vægtpct. Sidstnævnte sammensætning svarer til støkiometrien CrFe.

Intermetalliske forbindelser med store forskelle på metallernes evne til at reagere med syre (jf. spændingsrækken) har en veldefineret støkiometri som fx lithium-bismuth-forbindelserne Li3Bi og LiBi.

Til forskel fra intermetalliske forbindelser har legeringer ikke krystalstrukturer, der afviger fra udgangsprodukterne. Guld og sølv kan fx blandes i alle forhold, dvs. gensidigt opløse hinanden, uden at en ny krystalstruktur dannes. Andre legeringer består af to eller flere faser og indeholder de oprindelige komponenter i en intim blanding. I daglig tale skelnes der ikke skarpt mellem begreberne intermetalliske forbindelser og legeringer. Se også legeringer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig