karat

Karat, 1) fork. kt.,ældre lødighedsmål for guldlegeringer, der angiver, hvor mange fireogtyvendedele af legeringens samlede vægt der er rent guld; rent guld har således lødigheden 24 karat. Nu stemples lødigheden af guldsmedeprodukter i promille, fx 585, som (afrundet) svarer til 14 karat.

Se også guld (smykkeguld). Smykkesten måles i carat.

2) vægtenhed lig med 200 mg, som traditionelt anvendes ved handel med ædelstene, især diamanter, brillanter og slebne smykkesten; oftest skrevet carat (forkortet ct). Enheden stammer fra Middelhavsområdet, hvor frøene fra johannesbrød i oldtiden blev anvendt af handelsrejsende som små lodder på ligearmede vægte ved vejning af ædelstene og ædle metaller. Enhedens størrelse varierede fra land til land, indtil Generalkonferencen for mål og vægt i 1907 definerede en metrisk karat til 200 mg.

3) vægtenhed lig med 1/24 mark = 1/48 pund, der i Danmark fra omkring 1500-t. blev anvendt til afvejning af guld. 1683-1873 var 1 karat ved dansk lov fastsat til 1/51 pund (9,80 g); den skæve brøk skyldes, at enheden karat oprindelig var knyttet til pundet i Køln, der vejede ca. 16/17 af det danske pund.