Sekund, grundenhed for tid med symbolet s i SI-systemet. Tidligere var sekundet baseret på Jordens rotation og defineret som brøkdelen 1/86.400 af middelsoldøgnet. Variationer i denne størrelse, der hovedsagelig skyldes nedbremsning af jordrotationen pga. tidevandet og ændringer i Jordens inertimoment med årstiderne, førte til en revideret tidsdefinition i 1956 baseret på Jordens rotation omkring Solen. Denne definition var imidlertid ikke særlig anvendelig i praksis, da det tog år at bestemme det hertil hørende efemeridesekund (se efemeridetid) med tilstrækkelig nøjagtighed. Det viste sig kort tid senere med opfindelsen af atomure, at en tidsnormal baseret på stråling udsendt ved atomar overgang mellem to specificerede energiniveauer kunne realiseres med langt større nøjagtighed.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet sekund kommer af latin secunda 'anden', fork. af pars minuta secunda 'anden formindskede del', der fremkommer, når første formindskede del, minut, deles med 60.
Efemeridesekundet blev forladt i 1967 og erstattet af den atomare definition, der er defineret som varigheden af 9.192.631.770 perioder af strålingen fra cæsium-133-atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstrukturniveauer med kvantetallene hhv. F = 4, mF = 0 og F = 3, mF = 0.
De mest præcise atomure har en nøjagtighed på bedre end 10-14 svarende til 1 s på 3 millioner år. Mere end 200 atomure verden over indgår i etableringen af den internationale atomtid, TAI, der blev indført 1972. I praksis anvendes den koordinerede universaltid, UTC, som bygger på TAI, men hvor UTC justeres med skudsekunder, når afvigelsen til middelsoldøgnet er større end 0,9 s.
I Danmark hentes tidssignaler normalt fra den tyske DCF77-sender og fra de amerikanske navigationssatellitter (se GPS).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.