Korrespondance er i matematik en generalisation af afbildningsbegrebet. En korrespondance, \(f\), mellem to mængder, \(A\) og \(B\), er en afbildning, der til hvert element \(a\in A\) knytter en delmængde \(f(a)\) af \(B\), i modsætning til en almindelig afbildning, der blot knytter et enkelt element i \(B\) til elementet \(a\). Især i ældre fremstillinger bruges betegnelsen flertydig funktion i stedet for korrespondance, idet elementerne i \(f(a)\) er billederne ved den flertydige funktion i punktet \(a\).