Beslutningsteori, også kendt som decisionsteori, drejer sig om behandlingen af valgsituationer. Beslutningsteori kan være normativ, så at den beskriver hvordan der bør vælges, eller den kan være deskriptiv, hvor den beskæftiger sig med, hvorledes der faktisk vælges.

Der er tre hovedproblemer i normativ beslutningsteori, nemlig

  • individuel afvejning af forskellige ønsker mod hinanden
  • valg af strategi til opnåelse af det foretrukne ønske
  • opnåelse af enighed mellem flere, der hver for sig har forskellige ønsker, kendt som social choice

Afvejning af ønsker

Dette kan bestå enten i en prioritering af ønskerne eller i en opvejning af ønskerne mod hinanden, så at det afklares, hvor meget af én slags der har samme værdi som en vis mængde af en anden slags. Det sidste tilfælde behandles ofte ved hjælp af en nyttefunktion, hvis uafhængige variable angiver mængden af hver af de delvist opnåede ønsker. Funktionens værdier er uden fortolkning, men bruges kun til sammenligning. Jo større værdi, jo mere nytte. Er vilkårene givet ved forskellige begrænsninger som fx et budget eller en produktionskapacitet, kan man løse beslutningsproblemet ved at maksimere nytten under de givne bibetingelser. Det håndteres i mange tilfælde enten ved lineær programmering eller ved differentialregning.

Valg af strategi

Her vil der ske en sammenligning af resultaterne af de forskellige strategier. Dette resultat afhænger normalt af omstændigheder, som man ikke kender. Har man kendskab til en sandsynlighedsfordeling for de ukendte faktorer, siger man, at beslutningen træffes under risiko, kan man vælge efter det mest sandsynlige, eller, hvis der er involveret en nyttefunktion, efter den maksimale forventede nytte. Hvis sandsynlighederne ikke er kendte, må der benyttes andre principper for valget, for eksempel maximin princippet kendt fra spilteori, hvor der vælges således at det dårligste af de mulige udfald ved dette valg er bedst muligt.

Gruppevise valg

Her ses der på situationen, hvor hver enkelt i en gruppe har prioriteret de forelagte muligheder. Man kan forsøge at enes om en fælles beslutning. Et valg mellem to muligheder kan afgøres ved simpelt stemmeflertal, men skal der for eksempel vælges mellem tre, er der risiko for, at hver af de tre har flertal over for en af de andre, men er i mindretal over for den sidste. Generelt er det ikke muligt at finde en procedure for gruppevise valg, som er åbenbart retfærdig, se Arrows umulighedssætning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig