Anharmonisk forhold

I figuren er punkterne \(A,B,C,D\) i harmonisk forhold, da punktet \(C\) deler linjestykket \(AB\) indvendigt i samme forhold, som punktet \(D\) deler linjestykket \(AB\) udvendigt, dvs. \(|CA|/|CB| = |DA|/|DB|\), hvilket svarer til, at det anharmoniske forhold \((AB,CD) = -1\).

Anharmonisk forhold
Licens: CC BY SA 3.0

Anharmonisk forhold er et tal, som beskriver den indbyrdes beliggenhed i den euklidiske plan af fire punkter \(A,B,C,D\), der ligger på en linje i rækkefølgen \(A,C,B,D\).

Faktaboks

Etymologi

sammensat af præfikset a- og græsk harmonikos 'samstemt'.

Også kendt som

dobbeltforhold

Det anharmoniske forhold (AB,CD) defineres som kvotienten mellem de forhold, hvori punkterne \(C\) og \(D\) deler linjestykket \(AB\), henholdsvis indvendigt og udvendigt. Hvis linjen udstyres som en talakse, og punkterne \(A,B,C,D\) svarer til tallene \(a,b,c,d\), da er det anharmoniske forhold givet ved: \[ (AB,CD) = \frac{c-a}{c-b} : \frac{d-a}{d-b} .\]

De fire punkter er i harmonisk forhold, når \((AB,CD) = -1\).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig