Abraham Robinson var en amerikansk matematiker, født i Schlesien; studerede matematisk logik under Adolf Fraenkel (1891-1965) i Jerusalem. I 1940 flygtede han til England under et studieophold i Paris og arbejdede i 1940'erne med flykonstruktioner og blev en anerkendt aerodynamiker. Fra 1946 begyndte han at vende tilbage til matematisk logik, som han fra 1950'erne bidrog afgørende til. Især er han kendt for at anvende logik i egentlig matematik og som en af grundlæggerne af ikke-standardanalyse.