Abacus.

.

Abacus.

.

En abacus er et regneredskab fra antikken, enten en tavle inddelt i søjler eller en ramme med strenge. I hver søjle hhv. på hver streng er der brikker hhv. kugler af netop én værdi; på en titals-abacus er enerne yderst til højre, tierne i søjlen til venstre for den, så hundrederne osv., ligesom cifrene i et tal.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er latin, hvor det er lånt fra græsk abaks 'tavle'.
Også kendt som

regnebræt, kugleramme

Den ældste bevarede europæiske abacus er en marmor-regnetavle fra den græske ø Salamis (ca. 400 f.Kr.). Fra romerne kendes en hånd-abacus, hvor fem enere er bundtet til en femmer; dens efterligninger blev brugt i de fleste samfund indtil vor tid.

I 1950 kunne japanske regnere stadig konkurrere med elektronikken på deres soroban: en ramme med strenge og en tværbjælke; over bjælken sidder på hver streng en kugle, som tæller fem gange så meget som hver af de fire kugler under bjælken; kugler, der skubbes mod bjælken, tæller med. En variant med to femmere og fem enere kendes også. Den er bekvem til daglig brug, men for langsom for eksperten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig