En fraktil er i beskrivende statistik en afgrænsning af en vis andel af en mængde observationer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fraktil kommer af latin fractus 'brudt', af frangere 'bryde, brække itu'.

Fraktiler angives for tal mellem 0 og 1. Fx betegner 0,85-fraktilen i en aldersfordeling af en befolkningsgruppe den alder, som 85% af gruppen er under og 15% er over (85-percentilen).

Ofte benyttede fraktiler har særlige betegnelser, således decilerne (0,1- og 0,9-fraktilerne), kvartilerne (0,25- og 0,75-fraktilerne) og medianen (0,5-fraktilen). De tre sidstnævnte fraktiler betegnes ofte kvartilsættet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig