Boring, spåntagende bearbejdningsmetode til fremstilling af cylindriske huller. Egentlig boring foretages med bor som værktøj, men udtrykket anvendes tillige om fremstilling af huller med andre værktøjer, fx drejestål. Den mål- og formnøjagtighed, der kan opnås ved boring, afhænger af emnets egenskaber og form, af boremaskinens nøjagtighed samt af borets beskaffenhed. Det mest almindelige bor er et spiralbor (sneglebor). Til store huller i tynd plade kan en cirkulært formet savklinge anvendes. Boreprocessen kan efterfølges af sænkning eller gevindskæring. Til efterbearbejdning af huller efter boring og sænkning kan anvendes en rival, hvorved der opnås en glat overflade og et mere nøjagtigt hul (se rivning).