Bukning, bearbejdningsproces med det formål at give materialer af metal en blivende formændring (plastisk deformation). Den modsatte proces af bukning er retning. En stor del af bukkearbejdet udføres i tynde stålplader samt i båndstål, men også rør og stænger bukkes. Bukkeprocessen, der udføres i kold tilstand, sker ved hhv. luft-, delvis luft- og prægebukning. Ved luftbukning bukkes frit uden brug af formværktøj, idet værktøjerne kun anvendes til at overføre de nødvendige kræfter. Ved delvis luftbukning ligger emnets ene side an mod et underværktøj (matrice), som fx kan være U- eller V-formet. Ved prægebukning er der fuld emnekontakt til både værktøj og matrice, hvilket medfører, at mere komplicerede geometrier kan fremstilles.

Ved bukkeprocessen må der tages hensyn til emnets elastiske tilbagefjedring, hvilket gøres ved at overbukke for at opnå den ønskede slutgeometri. Tilbagefjedring kan minimeres ved at anvende en gummipude som matrice. Fordele ved gummipuden er ligeledes, at samme værktøj kan anvendes til forskellige pladetykkelser, og samme gummipude til forskellige værktøjer. Endvidere kan der bukkes emner, hvor undersiden er overfladebehandlet.

Bukning foretages normalt i mekaniske eller hydrauliske bukkemaskiner eller i kantpresser. Fremstilling af fx beholdervægge foregår som regel ved valsebukning; her omdannes plane flader til cylindriske eller kegleformede flader, som dernæst kan sammenføjes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig