Presse. Principskitse af en snekkepresse.

.

Presse, maskine, som ved udøvelse af tryk kan anvendes til plastisk formgivning af materialer som metaller og plast eller til udvinding af væsken fra et væskeholdigt, fast materiale. Presser anvendes bl.a. inden for maskin-, levnedsmiddel-, tekstil- og papirindustrien. De mest almindelige presser er hydraulisk eller mekanisk drevet, men de kan også være drevet pneumatisk med trykluft.

Faktaboks

Etymologi
Ordet presse er afledt af fransk presser, af latin pressare, frekventativ af premere 'trykke, presse'.

Hydrauliske presser findes i mange størrelser med pressetryk fra få ton til flere hundrede tusinde ton. De anvender princippet om, at et hydraulisk tryk forplanter sig ligeligt i et rørsystem. Man trykker med en pumpe en væske ind i en cylinder, hvori der vandrer et stempel, som herved udøver tryk på et værktøjsophæng. Som trykmedium anvendes almindeligvis olie (hydraulikolie), rent vand eller en emulsion af vand og olie. Pressen består i hovedtræk af et stativ med presseaggregatet, en pumpe samt et væskereservoir. Vha. styringer pumpes trykmediet rundt via regulerings- og styringsventiler. Grundet det høje tryk benyttes hydrauliske presser især til store arbejder som fx presning af bilkarosserier, radiatorer og varmevekslerplader samt til prægning og smedningsopgaver.

Mekaniske presser findes med hovedtyper som excenter-, krumtaps-, knæleds- og spindelpresser. De betjenes enten via håndkraft eller drives med elektromotor. Excenterpressen er den mest almindelige type, som fortrinsvis anvendes inden for stanse- og lokketeknikken. Den består af et stativ, hvorpå der er anbragt et indstilleligt pressehoved, som via en plejlstang og et krydshoved drives med en bunden bevægelse op og ned. Antallet af slag pr. minut ligger på 150-200 for små og ca. 25 for store presser med pressetryk fra få ton til 500-600 t. Krumtappresser har større slaglængde og pressetryk (op til 10.000 t) end excenterpressen og anvendes specielt til smedningsopgaver. Knæledspressen fungerer efter et lignende princip. Spindelpressen (friktionspressen) består af en lodret gevindspindel, som kan bevæge sig op og ned. Pressehovedet er anbragt på spindlen og bevæges via transmission fra et svinghjul anbragt over spindlen.

Presser til udskillelse af væsker anvendes i bl.a. spiseolieindustrien, hvor man udvinder olie af plantematerialer som sojabønner, rapsfrø, palmekerner og kopra (det tørrede kød af kokosnødder). Etagepresser og sipresser er ældre, nu ikke meget anvendte typer af presser. Ved brug af etagepressen pakkes materialet portionsvis ind i presseduge. Pakkerne lægges ind imellem vandrette stålplader. Det hele danner en lodret søjle, som presses hårdt sammen med hydraulisk tryk. Olien siver ud igennem dugene langs pakkernes kanter. Presseresten danner oliekager, fx sojakager, som er et værdifuldt foderstof til kvæg. I sipressen er stablen af plader, råvare og pressedug i skiver lukket inde i en perforeret stålbeholder. Olien løber ud igennem beholdervæggens huller. Disse to typer af presser er meget arbejdskrævende, idet materialet skal håndteres i portioner på få kilo ad gangen.

Snekkepressen, som nu er helt dominerende i spiseolieindustrien, arbejder kontinuerligt og uden egentlig håndtering af materialet. Dette føres af en snekke, en solid transportskrue, frem igennem en kanal med stadig mindre tværsnit, hvorved det komprimeres i stadig stigende grad. Olien siver ud igennem smalle spalter i kanalens vægge. Presseresten, som kaldes skrå, falder ud af kanalens snævreste ende. Presning af oliefrø er nu i stort omfang afløst af ekstraktion med opløsningsmidler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig