En havn er vandområde, der er beskyttet i en sådan grad mod bølger, strøm og vind, at skibe på betryggende måde kan ligge fortøjet eller for anker og laste, losse, få udført reparationer osv. Til havnen hører bassiner med kajer, hvor skibene kan lægge til og fortøjes til pullerter. Foruden de beskyttede vandområder regnes de tilstødende landarealer, som er nødvendige for havnens funktion, også med som en del af havnen.
De fleste havne er naturhavne opstået i naturligt beskyttede vandområder som flodmundinger, fjorde, sunde og bugter beskyttet af odder og tanger. Havnene i Rotterdam, London, Hamburg, New York og i Danmark Aabenraa, Kolding, Vejle, Odense og København er eksempler herpå.
Kunstige havne bygges på åbne kyster og må derfor beskyttes af moler og i regelen indrettes med et yderhavnsbassin (forhavn) til at optage store bølger, der kommer ind igennem havnemundingen. Kunstige havne kan anlægges, hvor der er behov for skibsanløb, fx nær fiskefelter eller nær kul- og malmforekomster, men ikke findes naturhavne. Eksempler på kunstige havne bygget på ubeskyttede kyster er Tripoli, Genova, Arzew og i Danmark Hanstholm, Frederikshavn, Grenaa og Anholt. Undertiden anvendes helt ubeskyttede anløbspierer (se pier) til ekspedition af olie og bulkladninger såsom malm og korn i meget store skibe, typisk i områder, hvor stærk bølgeuro kun forekommer i korte perioder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.