Hvirvelstrømsprøvning, induktiv prøvning, ikke-destruktiv prøvningsmetode til undersøgelse af elektrisk ledende materialer, primært metaller. Hvirvelstrømsudstyret virker ved, at en testspole genererer et tidsvarierende magnetfelt, som inducerer hvirvelstrømme i prøvestykket. Den inducerede strøm afhænger af materialets beskaffenhed og kan måles med testspolen. Metoden anvendes bl.a. til revne- og korrosionsdetektion samt tykkelsesmålinger, fx til undersøgelse af varmevekslerrør og i flyindustrien til kontrol af fx turbineblade og understel. Se også materialeprøvning.