Letbeton er byggematerialer fremstillet med cement som bindemiddel og med densiteter mindre end 2000 kg/m3 i modsætning til almindelig beton, hvor densiteten med danske tilslag (sand og sten) normalt er omkring 2300 kg/m3. Letbeton opdeles i beton med lette tilslag, porebeton (gasbeton) og skumbeton.

Beton med lette tilslag

Lette tilslag er porøse materialer som slagger, træspåner, sintret flyveaske, ekspanderet ler og pimpsten. De lette tilslag kan helt eller delvis anvendes i stedet for de tunge tilslag, der anvendes til almindelig beton. I Danmark bruges især ekspanderet ler, kaldet letklinker eller ofte benævnt med handelsnavnene LECA®- eller FIBO-klinker. Letklinker fremstilles af en finkornet, kalkfattig, plastisk lerart, som ved brænding til 1100-1200 °C i store roterovne danner porøse lerkugler indeholdende et stort antal små, lukkede celler med tætte vægge. Letklinker kan anvendes til fremstilling af blokke, plader og betonelementer med åben struktur. Den åbne struktur fremkommer ved, at mellemrummene mellem de enkelte letklinkerkorn ikke udfyldes fuldstændigt af cementpasta og sand. Letklinkerkornene hænger således kun sammen i deres indbyrdes berøringspunkter. Afhængigt af graden af hulrum mellem letklinkerkornene opnås densiteter fra 600 til 1800 kg/m3.

Letklinker kan også anvendes til fremstilling af betoner med tæt struktur, hvor letklinkerkornene erstatter en større eller mindre del af stenene i en almindelig beton. Hvis betonen er tæt i strukturen, har en densitet mellem 1400 og 2000 kg/m3 og indgår i en betonkonstruktion, kaldes den let konstruktionsbeton.

Porebeton

Porebeton, ofte benævnt gasbeton, fremstilles ved blanding af sand, vand, cement, brændt kalk, aluminiumspulver samt eventuelt kalkfiller og flyveaske. Alle delmaterialer anvendes i fintformalet stand, og der indgår ikke groft sand eller sten i porebeton. Umiddelbart efter tilsætning af aluminiumspulver begynder nogle kemiske processer, der under varmeudvikling udvider massen til det dobbelte volumen. Hævningen skyldes dannelse af brintbobler, som fremkommer ved, at calciumhydroxid (fra cementen og den brændte kalk) skaber et basisk miljø, hvor aluminium kan spalte vand under dannelse af calciumaluminat og brint. Det færdige produkt anvendes som blokke, plader og elementer med en densitet fra 400 til 1100 kg/m3. Porebeton lader sig opskære med en almindelig sav, og der kan skrues og sømmes i materialet.

Skumbeton

Skumbeton fremstilles ved at blande cementmørtel og et skummateriale, der normalt er baseret på æggehvide. Skumbeton støbes oftest på stedet (in situ). Skumbeton anvendes til opfyldning af fx ledningsgrave og sløjfede kloakledninger. Densiteten kan variere fra 300 til 1200 kg/m3.

Anvendelse

Da letbetons lave densitet er opnået ved en stor porøsitet, dvs. indhold af fintfordelte luftporer, er det varmeisolerende. Letbeton anvendes derfor, hvor enten egenvægten og/eller varmeisoleringsevnen er af betydning. Den lavere egenvægt er kun af betydning i specielle konstruktionstyper, hvor nyttelasten er lav, og hvor der ikke er brug for almindelig, tung betons stabiliserende virkning. Vigtigere er det derfor, at letbeton er lettere at transportere til og håndtere på byggepladsen. Letbeton har en dårligere lydisolerende evne end tung beton, men letbeton vil ofte give en bedre akustik, hvis dens porøse overflade ikke er lukket ved en overfladebehandling.

Den første europæiske fabrik til fremstilling af letklinker begyndte sin produktion ved Røsnæs (Kalundborg) i 1939 efter amerikansk forbillede. Fra 1960'erne er den overvejende del af parcelhuse og tæt-lavt byggeri udført med indervægge af letbeton. Især anvendes helvægselementer af letklinkerbeton eller mindre elementer i porebeton. Desuden anvendes blokke af letklinkerbeton til de fleste parcelhusfundamenter. Tidligere var det muligt at isolere et hus alene vha. letbeton — de såkaldte gasbetonhuse fra 1960- og 1970'erne — mens energipriser og myndighedskrav nu gør det nødvendigt at supplere med anden form for isolering.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig