ætsning

Teknisk ætsning er en kemisk proces, der anvendes på metal- eller glasoverflader. Glas ætses af flussyre, mens metaller som jern, stål, rustfrit stål, kobber, zink og aluminium oftest ætses med stærke syrer som saltsyre, svovlsyre, salpetersyre og flussyre eller blandinger heraf. De mere bestandige metallegeringer kan påtrykkes en elektrisk strøm for at øge metalopløsningen. Aluminium og zink ætses også af stærke baser som fx natriumhydroxid i vandig opløsning.

Teknisk ætsning anvendes bl.a. i galvanoindustrien, hvor metaloverflader efter forarbejdning rengøres ved affedtning og ætsning inden plettering med metalbelægninger. Bogstaver og mønstre i metaloverflader eller glas kan også fremstilles ved ætsning, idet man med en passende afdækningslak (ætseresist) eller voks beskytter de dele af emneoverfladen, der ikke skal ætses; raderinger fremstilles på denne måde. Ved fotoætsning præpareres overfladen med en lysfølsom film, der eksponeres og fremkaldes, hvorefter de blottede partier ætses. Denne teknik bruges bl.a. til fremstilling af overfladerelieffer i plaststøbeforme.

Ætsning anvendes tillige ved fremstilling af print og trykte kredsløb til elektronik (se halvlederteknologi). Ætsning, som direkte frembringer emnets form (formætsning), anvendes til fremstilling af meget tynde eller meget små metalemner.

Medicinsk ætsning er en destruktion af overfladen på levende væv med påfølgende celledød fremkaldt af toksiske kemiske stoffer. Ætsning viser sig som en hurtigt udviklet opløsning af vævsoverfladen, der fremtræder grålig og svampet; dybereliggende strukturer kan medinddrages. Destruktionen, der ligner en forbrænding, kan bl.a. fremkaldes af stærke syrer, baser og antiseptiske midler.

Den ætsende virkning af kemikalier afhænger af de kemiske egenskaber, koncentration, pH, temperatur samt varighed og grad af vævskontakt. Huden og øjnene er hyppigst udsat, men ved synkning kan især mund, svælg og spiserør blive ætset; dødeligt kredsløbschok kan indtræde. Ved dybere vævsskade sker ophelingen med ar, der fx kan medføre blivende forsnævringer i spiserøret. Industriarbejdere er særlig udsatte for ætsningsskader ved ulykkestilfælde eller mangelfuld anvendelse af handsker og øjenbeskyttelse. Skade hos små børn ved udsættelse for stærke rengøringsprodukter, fx toiletrens, maskinopvaskemidler og salmiakspiritus, søges forebygget ved krav om mærkning og børnesikret emballering.

Førstehjælp omfatter fortynding af ætsgiften ved skylning med rigelige mængder vand eller indgivelse af 1-2 glas vand eller mælk i små doser, hvis giften er drukket.

Kontrolleret ætsning med fx trikloreddikesyre og stifter af lapis har især tidligere været anvendt ved behandling af vorter og andre hudforandringer.