filigran

Filigran, i snæver forstand ornamentering med tråde af guld eller sølv, i videre forstand også omfattende granulation, dvs. pålægning af fine guld- og sølvperler.

En tråd med rundt, rektangulært eller ovalt tværsnit kan fremstilles ved trækning gennem et trækjern med stadig finere huller, ned til ca. 0,2 mm i diameter. Tråden kan derefter hamres flad eller kantet i en sænke, eller den kan i et særligt værktøj forsynes med en profil, så den ligner perler på en snor. Tråden loddes sammen til frie figurer, eller den anbringes vha. en pincet på et underlag, hvor et mønster kan være forberedt ved ciselering. Ofte udføres dekorationen med to snoede tråde, mens en randforstærkning kan udføres i sværere tråd. Trådene fastgøres ved lodning med guld- eller sølvslaglod. Loddemetallet er guld-kobber- eller sølv-kobber-zink-legeringer, og som flusmiddel anvendes harpiks og boraks.

Ornamenteringen er meget ofte suppleret med granulation især i guldarbejder. De fine guldperler, 0,2-1 mm i diameter, kan være fremstillet ved afklipning af lige store stykker tråd, der smeltes i et udhulet stykke trækul, men andre metoder er også blevet anvendt. Ornamenteringen omfatter tillige ofte indlægning af glas og halvædelsten som karneol og granat.

Filigran har siden oldtiden været anvendt som dekoration på smykker, spænder, fibler, sværdskedebeslag, relikviegemmer m.m. Guldbrakteaterne fra germansk jernalder er ofte forsynet med bort og øsken af filigran. Tre guldhalsringe fra Ålleberg, Färjestaden og Möne Kyrka, Sverige, som nu er udstillet i Guldkammeret i Historisk Museum, Stockholm, repræsenterer måske det ypperste i nordisk filigrantradition.