Tværprofil af en moderne dansk motorvej.

.

Der findes ca. 1.100 nødtelefoner langs de danske motor- og motortrafikveje. Telefonerne er placeret parvis i hver side af motorvejen med en afstand på 2 km. Retningen til den nærmeste nødtelefon er angivet med en pil på kantpælene, der er placeret med 100 meters mellemrum. Om nødtelefonerne Nødtelefoner er nemme at betjene, og der er altid strøm på. Der skabes umiddelbart kontakt med TrafikinformationsCentret ved betjening af telefonen. Derfra videregives beskeden øjeblikkeligt til Alarmcentralen.

.

Motorveje er veje mellem landsdele, indrettet til hurtigkørende trafik og forbeholdt motorkøretøjer, dvs. biler og motorcykler, og med adskilte kørebaner, mindst to spor i hver retning, adskilt af en midterrabat. Motorveje har særlige til- og frakørsler, som sker ad ramper, der forbinder motorvejen med det øvrige vejnet; der er således ingen niveaukryds (vejkryds) eller trafikregulering langs en motorvej. Vejene er afmærket med et motorvejsskilt.

Langs motorveje findes ofte serviceanlæg, varierende fra en lille rasteplads med borde og bænke til store anlæg med benzinstation, restaurant mv. I udlandet findes tillige hoteller i forbindelse med serviceanlæg.

Motorvejenes historie i udlandet

"Det Store H" - det danske motorvejsnet inklusive broer (2007). Færgeruterne er aftegnet med stiplede linjer.

.

Det var italieneren Piero Puricelli (1883-1951), der oprindelig udviklede motorvejskonceptet. Han byggede 1923-1924 den første motorvej, på italiensk kaldet autostrada, mellem Milano og Varese nord herfor. Den var uden midterrabat, men også uden krydsende veje, og var forbeholdt biler.

Allerede i 1921 blev den første motorvej dog åbnet uden for Italien, nemlig i Tyskland, hvor man åbnede strækningen Berlin-Grunewald. Den første egentlige motorvej i Tyskland, her kaldet Autobahn, blev dog bygget 1933-1935 mellem Frankfurt og Darmstadt. Den havde et tværprofil, der meget ligner en moderne motorvej.

I USA blev den første motorvej eller highway åbnet i slutningen af 1920'erne, og allerede i 1945 havde USA et motorvejsnet på ca. 2500 km. Ligesom i Europa kom motorvejsbyggeriet dog først i gang i større omfang efter 2. Verdenskrig. I 1956 under præsident Dwight D. Eisenhower blev et egentligt motorvejsnet påbegyndt, Interstate Highways System fremskyndet af de store bilproducenter. Det stod først helt færdigt i 1990'erne og omfattede da ca. 65.000 km motorvej.

Motorvejenes historie i Danmark

I Danmark kom der gang i motorvejsdebatten, da de tre store ingeniørfirmaer Christiani & Nielsen, Højgaard & Schultz og Kampmann, Kierulff og Saxild i 1936 fremlagde en rapport med forslag til et motorvejsnet inkl. broer over bælterne. I linjeføring svarede forslaget meget til det såkaldte "store H", det motorvejsnet, som rent faktisk blev bygget 1956-1994, og som kronedes med åbningen af Storebæltsbroen i 1998.

Den første danske motorvej blev påbegyndt i 1941 (fugleflugtslinjen) mellem København og Berlin under pres fra den tyske besættelsesmagt. Arbejdet med den gik dog i stå i 1946, året efter befrielsen, og først genoptaget i 1963. Den første færdige motorvej i Danmark blev derfor i stedet Hørsholm-motorvejen fra Jægersborg nord for København til Brådebæk syd for Hørsholm; den blev vedtaget i 1946 og indviet i januar 1956.

Det store H blev stort set færdigt i løbet af 60 år – lige så lang tid som det tog at fuldføre hovedlandevejene (chausseerne), som blev vedtaget i 1793. Særligt de yngre danske motorveje er anlagt efter princippet om "De Skønne veje" som betyder at vejføringen respekterer landskabsformernes skønhed og ved lette slyngninger forhindrer bilisterne i at falde i søvn.

Pr. 1.1.2017 var der 1246 km motorveje i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig