almanak

Almanak, efemerider, årlig udgivelse, som indeholder en fortegnelse over årets dage med oplysninger om kalendariske og astronomiske forhold; ofte med tillægsstof i form af artikler af praktisk, faglig eller litterær karakter. Ældre almanakker indeholdt tillige omfattende astrologiske forudsigelser.

Oprindelsen til de årligt udkomne almanakker kan søges i de kronologiske optegnelser, som næsten enhver kultur har udviklet. I Europa var det gejstligheden, der til brug for de kirkelige handlingers afvikling lod udarbejde kalendarier med optegnelser om kristelige højtider samt navne på helgener og velgørere, der skulle fejres bestemte dage; de er bevaret som dagenavne i nyere almanakker. I brug var også evighedskalendere, dvs. kalendariske tavler gældende for et hvilket som helst år, samt kalenderstave, der i Norden ofte havde runetegn.

Den første almanak, der vides udarbejdet i Danmark på kgl. anbefaling, er fra 1549; forfattet af Peter Capeteyn, kgl. livlæge og professor ved universitetet. Almanakken var en del af de forpligtelser, det ifølge lektionskataloget fra 1537 og universitetsfundatsen fra 1539 var pålagt de medicinske professorer at udarbejde.

Trykte almanakker udkom i Tyskland allerede i 1448, og i Danmark kendes enkelte sider af en trykt almanak fra 1555; en almanak fra 1570 er bevaret i sin helhed, og almanakker menes herefter at være udkommet regelmæssigt. I begyndelsen af 1600-t. opnåede danske og importerede almanakker en anseelig folkelig udbredelse. Datidens betydeligste almanakskriver Niels Heldvad pralede således af et årligt oplag på 60.000-100.000, hvilket dog næppe kan være rigtigt. Afsætningen kan sikkert begrundes i almanakkens prognostiske indhold, som omfattede omfangsrige forudsigelser om alt fra krige og naturkatastrofer til gunstige tidspunkter for åreladning og tandudtrækning. Det astronomiske indhold var underordnet og ofte med indbyrdes modstridende oplysninger. I 1633 havde forudsigelserne nået et sådant omfang, at Christian 4. ved en kgl. forordning indførte et forbud mod at "skrive, digte eller trykke almanakker indeholdende ubegrundede spådomme". I 1636 fik Københavns Universitet overdraget eneretten til at udgive og forfatte almanakken. Denne eneret blev dog under Frederik 3. omgået. En egentlig reform af almanakvæsenet blev først gennemført ved kgl. reskript af 1. marts 1684, formentlig under indflydelse af Ole Rømer. Universitetets eneret blev indskærpet, og i 1685-almanakken var alt, hvad der lignede astrologi, fjernet og erstattet af mere fyldige astronomiske oplysninger; på titelbladet optrådte for første gang et træsnit af Rundetårn, som i forskellige udgaver gik igen indtil 1864, hvor det blev erstattet af observatoriet på Øster Vold. At ændringerne ikke faldt i brugernes smag fremgår af, at der allerede i 1687 igen optrådte forudsigelser, og de forsvandt først endeligt omkring år 1700. Formentlig har den ordinære professor i astronomi været ansvarlig for publikationen, men på titelbladet nævntes en skiftende række studenter og professorer frem til 1777, hvor Thomas Bugge, professor i astronomi, selv fremtrådte som ansvarlig over for offentligheden. Udgivelsen var bortforpagtet indtil 1842, hvor universitetet selv overtog udgivelsen af sine almanakker; oplaget var da på 100.000 og voksede til 185.000 i 1847. Samtidig åbnedes muligheden for andre til at fremstille konkurrerende almanakker af fagligt oplysende eller litterær karakter, dog mod betaling af afgift til universitetet; godkendelsen af almanakker krævede da et almanakstempel på hvert enkelt eksemplar. Fx kan nævnes Flinchs Almanak (1842-1921), Wisbechs ill. Almanak (1885-1940), Folkets Almanak (1875-1972), Den nye Almanak (1889-1937), Sprogforeningens Almanak (fra 1894), Danmarks Ill. Familiealmanak (1896-1937). Frem til 1978 udgav Københavns Universitet en særskilt almanak for Færøerne; denne havde samme astronomiske indhold som den danske almanak, men beregnet for Færøerne. Desuden indeholdt den en række oplysninger om særlige færøske mærkedage, ugebetegnelser og navne for nymåneperioder. Udgivelsen blev overtaget af private forlag.

Eneretten blev med virkning fra 1976 ophævet, således at der ikke længere skal stemples eller betales afgift til Københavns Universitet.