Faktaboks

Percival Lowell
Født
13. marts 1855
Død
12. november 1916

Percival Lowell var en amerikansk astronom, som grundlagde Lowell-observatoriet i Flagstaff, Arizona. Han var bror til litteraturkritiker Amy Lowell.

Lowell er særlig kendt for sine observationer af Mars, især af planetens overfladevariationer. Inspireret af den italienske astronom G.V. Schiaparellis rapporter om kanaler på Mars udviklede han fantasifulde teorier om planeten og dens formodede beboere; de vandt dog ikke genklang i astronomiske kredse.

Han udførte også indgående studier af uregelmæssighederne i Uranusbanen, og i 1915 udgav han en berømt afhandling om emnet. Lowell mente, at en ukendt planet, som han kaldte planet X, måtte være ansvarlig for baneperturbationer af Uranus og Neptun. Det blev startskuddet til den eftersøgning, som i 1930 førte til opdagelsen af Pluto, der dog er for lille til at være årsag til de observerede uregelmæssigheder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig