Thomas Digges, 1546-24.8.1595, engelsk matematiker, astronom og fæstningsinspektør i Dover. I 1573 beskrev Digges observationer af supernovaen, som Tycho Brahe observerede året før. Tre år senere forsvarede han i en populær beskrivelse på engelsk Kopernikus' teori om, at Solen er centrum i vort planetsystem. I modsætning til Kopernikus hævdede han dog, at stjernerne ikke er fæstnet til en sfære omkring Solen, men i stedet er uregelmæssigt fordelt i et uendeligt rum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.