Vera C. Rubin, Vera Cooper Rubin, 23.7.1928-26.12.2016, amerikansk astronom, elev af G. Gamow; siden 1965 tilknyttet Carnegie Institution i Washington, D.C. Hun har især studeret galaksers egenbevægelser, og på grundlag af observationer heraf var hun i 1978 med til at foreslå eksistensen af mørkt stof i Universet. Som den første kvinde siden 1828 modtog Vera Rubin i 1996 Royal Astronomical Societys guldmedalje.